Skøn læsning! Både din datters respekt for og udtryk af sine grænser, og din selvreflektion som er så fed. For mig, som har som hjertebarn at arbejde netop med nænsom bevidstgøring og træning i at kunne mærke og bruge vores grænser og behov, gør det mig glad og håbefuld. Jeg begyndte selv at græde af rørthed forleden, da min store søn på 21 sagde “Mor jeg har mærket efter og jeg vil ikke starte på studierne endnu, jeg vil vente til nytår”. Jeg havde ikke det der var brug for i hans barndom til at i stor nok grad støtte ham i hans grænser, følelser, behov - for jeg havde ikke selv fået det. Jeg jublede, grædende, med ham over at han havde mærket efter og ikke lod sig presse af hele familien til at overstyre hvad der er rigtigt for ham.
Og jeg jublede også lidt for mig selv som har bidraget, ved at lave arbejdet med mig selv nu mens og efter at han er blevet så stor. Sådan at noget af det er sevet over til ham også...
Skøn læsning! Både din datters respekt for og udtryk af sine grænser, og din selvreflektion som er så fed. For mig, som har som hjertebarn at arbejde netop med nænsom bevidstgøring og træning i at kunne mærke og bruge vores grænser og behov, gør det mig glad og håbefuld. Jeg begyndte selv at græde af rørthed forleden, da min store søn på 21 sagde “Mor jeg har mærket efter og jeg vil ikke starte på studierne endnu, jeg vil vente til nytår”. Jeg havde ikke det der var brug for i hans barndom til at i stor nok grad støtte ham i hans grænser, følelser, behov - for jeg havde ikke selv fået det. Jeg jublede, grædende, med ham over at han havde mærket efter og ikke lod sig presse af hele familien til at overstyre hvad der er rigtigt for ham.
Og jeg jublede også lidt for mig selv som har bidraget, ved at lave arbejdet med mig selv nu mens og efter at han er blevet så stor. Sådan at noget af det er sevet over til ham også...
kram og god bedring til jer 🌹🌹
Hvor er det fint! Ja, din datter har helt ret til at sige til og fra og det er stærkt at hun gør det!
I øvrigt kan man sige så meget med øjnene. Det varmeste smil jeg har fået i mit liv var fra en burkaklædt kvinde på posthuset da jeg boede i Kbh. NV.