I dag var en ung mand ved at få tæsk på en rulletrappe i København. Hans forbrydelse? Kom lidt for tæt på den nydelige midaldrende mand, der stod foran.
Ville måske overhale eller blev distræt med sit mundbind og høretelefoner.
“Har du hørt om Corona? Din latterlige nar!”
Og en masse truende ord og adfærd. Indtil manden mærkede en stille modstand fra os på samme rulletrappe.
Vi var to, der stille rykkede tættere på for at beskytte den unge mand, der hele tiden så undskyldende ud. Jeg har en tendens til at fryse i sådanne situationer, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på mine bonusbørn. Og følte et ansvar.
Den vrede mand rystede på hovedet over vores lille ring og stormede så heldigvis videre, mens han bandede løs.
Hvis det var en tv-serie eller film, havde man nok startet med den scene og så rullet tilbage i tid til morgenen, ugen eller året for at opdage, hvad der bragte manden til bristepunktet.
Hvad har har oplevet? Hvad forårsagede hans angst og eksplosive vrede?
Vi er alle trætte, men lad os passe på hinanden. Og ikke kun ved at holde afstand, bære masker og spritte af. Vi er mennesker og bærer alle på vores historier.
Er det ikke snart forår igen?
Char