"Din søn er jo følsom"
Leo vil ikke i børnehave for tiden. Han begynder allerede at frygte det dagen før.
"Din søn er jo følsom"
Det sagde en pædagog til mig, da vi talte om, at han er ked af at gå i børnehave.
Eller i hvert fald ved afleveringen, hvor han græder. Og han frygter næste dag om aftenen.
Han elskede omvendt hver dag i vuggestue. Han er snart 4 år. Han er efter sigende glad om dagen, og når jeg henter ham, er han altid igang med at lege og har en god ven.
Børnehaven er eftertragtet, og storesøster elskede at gå der (efter et år i en skovbørnehave, hun hadede). Men pandemien har rykket lidt rundt på rutinerne.
"Han er bange for nogle af drengene, der slår, og han føler, at han bliver skældt ud, fordi han ikke selv kan lyne sin jakke", forklarede jeg.
"Din søn er jo følsom".
Ja, jeg er følsom også.
Jeg er menneske.
Slår drenge?
Min dreng er følsom.
For en måned sagde de i et møde: "Ja, han bliver utrolig ked af det, hvis nogen slår. For han kunne jo aldrig selv finde på at slå. De mindste har ikke så meget sprog, og så kan de lange ud."
“Ok. Så jeg tager ham til karate og lærer at slå?”
Han har tidligere sagt til mig, at sådan er det blandt drenge. Man må sætte sig i respekt, ellers bliver man tromlet.
Han måtte selv lære det, når han startede i nye skoler.
Pædagogerne rystede på hovedet: "Og ingen skal selvfølgelig slå."
Verden går i stykker
Min søn er følsom.
Han kan ikke lide at blive slået.
Eller føle sig utryg.
Eller blive skældt ud. Hæver man stemmen, kan han græde længe. Hans verden går helt i stykker.
Han er også en bulderbasse.
Men min søn er følsom og giver mig 1000 kram og kærlighedserklæringer i timen.
Våben eller skjold?
Hvordan passer jeg bedst på ham?
Hvis man ikke må være følsom?
Skal jeg give ham et skjold eller et våben?
Tegningen øverst er af en “Abe-dinosaur”, hvis du skulle være i tvivl. Leo kan godt lide at sammensætte dyr. Han mener, at abe-dinosauere er “mega stærke OG mega sjove OG mega søde”.
"Din søn er jo følsom"
Den sætning har siddet i mig, og jeg måtte dele den her.
I min verden er følsomhed en positiv ting. Men jeg ved også godt, at da jeg min opvækst fik at vide: “Du er så følsom”, så var det ikke et kompliment.
Psykologiprofessor Brené Brown siger, at kunsten er at leve med “Strong back, Soft front, Wild heart”.
Men hvordan vi klæder vores drenge (og piger) på i en verden og kultur, der på mange måder stadig værdsætter en “Strong front” uden for meget synlig sårbarhed?
/Char